Hvornår startede og hvorfor begyndte 1. verdenskrig? – Nationalisme og stormagtspolitik

1. verdenskrig startede den 28. juli 1914, da Østrig-Ungarn erklærede krig mod Serbien som svar på mordet på ærkehertug Franz Ferdinand. De udløsende faktorer var komplekse og inkluderede nationalisme, imperialisme, militarisme og alliancer mellem de europæiske magter.

USA gik ind i 1. verdenskrig den 6. april 1917 på grund af flere faktorer, herunder ubegrænset ubådskrig, Tysklands forsøg på at alliere sig med Mexico mod USA og ønsket om at sikre demokrati og fred i verden. USAs deltagelse havde stor betydning for krigens udfald og etableringen af Versaillestraktaten.

Nationalisme og stormagtspolitik var vigtige faktorer for udbruddet af 1. verdenskrig, da de skabte spændinger mellem de europæiske magter og førte til opbygningen af alliancer, der eskalerede konflikten. Nationalisme styrkede ønsket om uafhængighed og territoriale krav, mens stormagtspolitikken førte til rivalisering om kolonier og indflydelse.

1. verdenskrig begyndte at brede sig uden for Europa i 1917, da USA gik ind i krigen og kampene spredte sig til Mellemøsten, Afrika og Asien. Den globale spredning af konflikten førte til øget ødelæggelse og tab af menneskeliv samt ændrede magtforhold på verdensplan.

1. verdenskrig havde dybtgående konsekvenser for Europa og resten af verden på lang sigt. Krigen førte til store ødelæggelser, politiske omvæltninger, økonomisk ustabilitet og oprettelsen af nye stater. Desuden satte krigen scenen for 2. verdenskrig og ændrede verdenspolitikken markant med oprettelsen af Folkeforbundet og senere FN.